England sluttede VM med bronze efter en opsigtsvækkende 6-4-sejr over Frankrig i en bronzekamp, der udviklede sig til et af turneringens mest kaotiske og underholdende opgør.
På forhånd havde ingen af de to nationer lagt skjul på, at kampen om tredjepladsen ikke stod øverst på ønskelisten. Netop derfor blev afslutningen ekstra bemærkelsesværdig. Det, der lignede en pligtkamp, endte i stedet som et målrigt drama, hvor England især i første halvleg satte sig tungt på begivenhederne.
Ved pausen var englænderne foran 4-0, og kampen så længe ud til at være afgjort. Frankrig fandt dog et helt andet udtryk efter pausen og spillede sig tilbage i opgøret, men englænderne holdt fast og sikrede bronzemedaljerne med en samlet 6-4-sejr.
Reaktionerne i de engelske medier vidner om, hvor usædvanlig kampen var. Flere store medier beskrev opgøret som et af højdepunkterne ved hele slutrunden. The Guardian kaldte kampen et spektakel, mens The Telegraph stemplede den som en VM-klassiker. Også BBC fremhævede den som en spektakulær afslutning.
Alligevel blev sejren ikke mødt med ubetinget begejstring. Bronzen ændrede ikke ved, at forventningerne til England var større end en tredjeplads. Nederlaget i semifinalen mod Argentina fylder fortsat mest i vurderingen af turneringen, og flere engelske medier pegede på, at holdet først viste sit offensive format, da guldet allerede var uden for rækkevidde.
The Independent satte ord på den frustration, der præger efterspillet i England. Mediets pointe var, at præstationen mod Frankrig kun gjorde spørgsmålene større: Hvor var det samme mod, tempo og kvalitet i de afgørende kampe tidligere i turneringen? Kritikken ramte ikke kun semifinalen mod Argentina, men også præstationerne mod Norge, DR Congo, Panama og Ghana.
BBC gik endnu længere i sin samlede dom over Englands VM. Mediet vurderede, at slutrunden i bedste fald var middelmådig og i værste fald en fiasko. Kritikken samlede sig især om den passive tilgang i semifinalen, hvor både Thomas Tuchel og spillerne ifølge vurderingen selv var med til at forspilde muligheden for en finaleplads.
Dermed står England tilbage med et paradoksalt VM-regnskab. Holdet sluttede med medaljer og leverede en kamp, der vil blive husket længe, men efterlod samtidig indtrykket af et mandskab, der ikke ramte sit topniveau, da presset var størst.
På den franske side var tonen mindst lige så hård. Den store sportsavis L’Equipe beskrev indsatsen som et sammenbrud og pegede på en bekymrende ligegyldighed i tilgangen til kampen. Det billede blev forstærket af spillernes egne reaktioner efter slutfløjt.
Adrien Rabiot lagde ikke skjul på sin utilfredshed med første halvleg og med den attitude, han mente at have set hos flere holdkammerater.
“Jeg så en opførsel fra nogle af spillerne, som jeg aldrig har set før i en kamp som denne. Det er skuffende, fordi det var vores sidste kamp. Vi havde en pligt til at afslutte turneringen ordentligt og ikke glemme alt det, vi har opnået,” sagde Adrien Rabiot.
Kylian Mbappé var også tydeligt rystet over det franske udtryk før pausen. Han anerkendte, at holdet løftede sig markant efter pausen, men gjorde samtidig klart, at første halvleg ikke var acceptabel.
“Med hensyn til første halvleg kan jeg godt forstå, at nogle mennesker synes, det var mangel på respekt. Der er ting, jeg ikke forstår. Vi kan ikke lade det ske. Vi spillede på et højt niveau i anden halvleg,” sagde han til DAZN.
Frankrigs anden halvleg viste, at holdet stadig havde kvalitet og offensiv kraft, men den sene reaktion kunne ikke rette op på den katastrofale start. At lukke fire mål ind før pausen mod et engelsk hold, der endelig spillede frit og direkte, blev afgørende for kampens udfald.
Opgøret fik også en særlig betydning i fransk sammenhæng, fordi det blev Didier Deschamps’ sidste kamp som landstræner. Dermed sluttede hans tid ved roret med et nederlag i en kamp, der på få timer gik fra at ligne en ligegyldig afslutning til at blive et af de mest omtalte opgør ved hele VM.
Bronzekampen ændrede ikke på, at både England og Frankrig rejser hjem med en følelse af forspildte muligheder. England fik medaljer og overskrifter, men ikke den forløsning, nationen jagtede. Frankrig leverede et sent comebackforsøg, men måtte samtidig se en æra slutte med et nederlag, der blotlagde både defensive problemer og intern frustration.
Tilbage står en kamp, som mange vil huske for målene, tempoet og kaosset. Men i begge lande blev den også et spejl på alt det, der manglede, da VM skulle afgøres.