Kritikken har været massiv, siden England onsdag aften tabte 2-1 til Argentina i VM-semifinalen i Atlanta. Thomas Tuchel er blevet beskyldt for at reagere for defensivt, da hans hold kom foran 1-0, og især skiftet til en bagkæde med fem mand har fået mange til at rette skytset mod den engelske landstræner.
Nu svarer Tuchel igen. Han afviser, at nederlaget først og fremmest skal forklares med formationen eller hans udskiftninger. I stedet mener han, at England blev ramt af et mere grundlæggende problem, da presset steg efter føringsmålet.
Den tyske cheftræner peger på, at hans spillere mistede grebet om kampen, fordi de ikke kunne holde fast i bolden og spille sig ud af Argentinas pres. Ifølge Tuchel var det netop dér, kampen tippede.
“In this moment my feeling was no structure in the world could have helped us,” sagde Tuchel.
England havde ellers sat sig i en stærk position, da Anthony Gordon bragte holdet foran. Men bare 17 minutter senere blev målscoreren taget ud til fordel for Ezri Konsa, og samtidig ændrede Tuchel på strukturen, så England stod med fem mand i bagkæden med mere end en halv time tilbage.
Det greb er siden blevet udlagt som et signal om, at England trak sig for langt tilbage og inviterede Argentina ind i opgøret. Tuchel køber ikke den analyse. Han fastholder, at ændringen skulle gøre holdet mere aggressivt i presset på kanterne og bedre til at lukke rummene mellem kæderne.
Problemet var ifølge ham, at spillerne blev passive inde i systemet. England tabte duellerne, kom længere og længere tilbage på banen og fik aldrig genetableret kontrollen. Argentina udnyttede det, især med løb fra anden bølge og præcise indlæg mod feltet.
Tuchel mener samtidig, at England stadig mangler noget helt centralt sammenlignet med de største boldbesiddende nationer. Han satte selv ord på forskellen, da han forklarede, hvorfor hans hold havde så svært ved at tage tempoet ud af kampen.
“I think ball possession plays a crucial role; it’s maybe not in our DNA like it is in our Spanish DNA or in our Argentinian-Brazilian DNA, to take the ball and control the game with the ball.”
Udmeldingen vil uden tvivl skabe debat i England. For Tuchel bliver mødt med det oplagte modspørgsmål, om han selv har udtaget og brugt de spillere, der kunne have hjulpet holdet netop i de små rum og i den tætte pasningsfase.
Kobbie Mainoo, som af mange bliver set som en af de mest pressikre engelske midtbanespillere, spillede ikke et eneste minut ved slutrunden. Samtidig var Phil Foden, der ofte bliver fremhævet som en af landets mest teknisk stærke profiler, slet ikke med i VM-truppen.
Det efterlader et tydeligt paradoks omkring Tuchels forklaring. Han efterlyser mere ro på bolden og større evne til at styre kampene, men valgene i truppen og undervejs i turneringen har ikke nødvendigvis peget i den retning.
Landstræneren fremhæver dog også, at England har været presset fysisk gennem turneringen. Holdet har ifølge tallene rejst 14.365 miles på fem uger, mere end noget andet hold ved VM. Dertil kom kampe i varme forhold, opgør i højden og en kamp, hvor England måtte spille med en mand i undertal. Alt sammen sled på spillerne, mener Tuchel.
Han vurderer, at den samlede belastning kunne mærkes i semifinalen, hvor England efter føringsmålet ikke havde kræfterne eller skarpheden til at stå imod Argentinas momentum. Det blev dyrt i en kamp, hvor små detaljer fik stor betydning.
Selv om nederlaget har udløst hård kritik, lægger Tuchel ikke op til at trække sig. Tværtimod slår han fast, at han er fuldt dedikeret til opgaven og allerede ser frem mod næste store mål med England.
Han siger, at han er 100 procent opsat på at fortsætte frem mod EM 2028. Samtidig fastholder han troen på, at det engelske landshold stadig kan vinde en stor titel under hans ledelse.
Tuchel mener, at holdet har mere i sig, end det viste i semifinalen. Han ser kvaliteten på træningsbanen og i perioder af kampene, men efterlyser det sidste løft, der kan gøre England i stand til at kontrollere de største opgør i stedet for at blive fanget af dem.
Dermed går England ind i en ny fase med de samme gamle spørgsmål hængende over sig. Holdet nåede igen langt ved en slutrunde, men faldt igen, da presset toppede. Denne gang er forklaringen fra landstræneren ikke kun taktisk. Den handler om identitet, spillemæssig kultur og om et landshold, der stadig leder efter den ro, som de største nationer finder, når det brænder mest på.